Røðan hjá borgarstjóranum

Deres Majestæt, kære gæster, góðu gestir

Det er mig en stor ære at byde Dem hjertelig velkommen på vegne af Vága kommune.

Velkommen til dette gamle hotel, der også var rammen om besøget, da Kongefamilien - og De selv - besøgte Vágar i 1959. Jeg håber, at De vil føle Dem som hjemme i disse hyggelige omgivelser, hvor der både er møbler fra Amalienborg - og gammelt kongeligt porcelæn.

»Tænk, hvis disse vægge kunne tale«. Det siger man tit, når man befinder sig i gamle huse, hvor mange spændende ting er sket. Hvor der er fyldt med gode historier.

For vi mennesker elsker historier. Når vi er børn, elsker vi at høre dem. Og når vi bliver ældre, så elsker vi at fortælle dem.

Især historier, der er sket i virkeligheden.

Siden '59 har der været mange historier om dengang, da Kongefamilien kom ud på balkonen her - for at hilse på folket.

Vi har alle hørt historierne om og om igen. Om hvor stort det var at se selveste Hans Majestæt kongen og hele kongefamilien her i Miðvági.

Ja, også min mormor, der ikke selv var til stede under besøget, har levende fortalt os børn historierne med stor entusiasme. Om hvordan min dengang 9 årige mor stod her udenfor i sin fineste, hvide kjole og med flag.

Så selvom jeg ikke var født dengang, så husker jeg det alligevel - igennem de mange historier.

For historierne knytter os sammen. De gør os til en del af noget større. De styrker vores relationer. Både imellem mennesker, imellem generationer - og imellem lande.

Og Deres Majesæt, vi to er også knyttet sammen igennem historierne.

Det var den 9 april 1940. Før vi begge to var født. Da ville tyskerne trænge ind på Amalienborg.

Udenfor var der skudveksling med livgarderne. Indenfor blev der holdt krisemøde. Dem, der deltog, var blandt andre: kong Christian X og dronning - Deres bedsteforældre. Kronprinsen - Deres far. Statsministeren. Og - min tip oldefars bror. Han var chef for den danske hær, og han blev kaldt »general Prior«.

Denne forsamling skulle tage stilling til invasionen.

Min familie - General Prior - var klar til kamp. Men Deres familie valgte heldigvis en mere fredelig løsning.

General Prior's personlighed og meninger var nok ikke så vellidt af alle i samfundet.

Det så man i den Danske serie ???Matador??? hvor Oberst Hackel dør af hjerteanfald, da ærke fjenden General Prior bliver udnævnt som chef for den Danske Hær.

Jeg håber, at der er flere der kan lide den Færøske udgave af ???General??? Prior, der nu er udnævnt som borgmester for Vága kommune.

Men Deres Majestet, vores fælles historie slutter ikke her, for min bedstefar var i den kongelige livgarde for Christian X, og var han frihedskæmper for den danske modstandsbevægelse, korps ??gesen.

Min far er dansker, der via flyvåbnet kom til Færøerne. Resten er, som man siger, historie.

Men ved middagsbordet hos min familie har vi hørt alle disse historier uendelig mange gange. Og de skaber en tilknytning for os. Imellem Færøerne og Danmark - og til Deres Højhed og Deres familie.

For det er, hvad gode historier gør.

Og her i den seneste mærkelige tid, hvor vi har skulle holde afstand, kan vi godt mærke, at vi ikke har fået skabt nye historier sammen. Vi har heller ikke kunne holde liv i de gamle historier på samme måde. Det har været med til at gøre det ekstra svært. Fordi historierne er så stor en del af det at være menneske.

Men i dag - Deres Majestæt - i dag er det en dag, hvor massevis af historier vil opstå.

Nu har jeg hele mit liv hørt historien fra 59, hvor Kongefamilen hilste på folket. Og derfor er jeg meget taknemmelig for, at Deres Majestæt senere i aften - endnu engang - vil træde ud på balkonen her og vinke til vores beboere.

Historierne fra i aften vil blive genfortalt - og skabe gode relationer i rigsfællesskabet.

Deres Majestæt. Vi vil nu give Dem en gave fra alle her på øen. Den er lavet af Alia Gurli Joensen fra Sandavágur. Hun fremstiller enkle, håndlavede smykker. Gaven består af en halskæde og et par øreringe, der er lavet af vædderhorn og bladguld - inspireret af blomsten Sólja.

Og så vil jeg her til sidst gerne takke Deres Majestæt for talen, De holdt i Nordens Hus. Det var tankevækkende at høre Deres historie - Deres fortælling - om Færøerne. Den måde, De beskrev farverne og naturen her, rørte mig - og gav mig noget at tænke over. Både i forhold til hvordan vi ser vores eget land - og hvordan vi selv fortæller historien. Så tak for det.

Så vil jeg vil bede alle om at rejse sig og bringe en skål for Hendes Majestæt: Vi ønsker Dem og Deres familie al velsignelse - og mange gode historier - fremover. Skál.