Han cykler med en hval på ryggen

Føroyingar hava sett kós móti einum sjálvbjargnum búskapi, og tí hava vit sagt upp prísjavningina av blokkinum. Men vit hava brúk fyri størri frælsi í uttanríkispolitikki og handilsmálum til tess at røkka málinum, og tí er neyðugt at nýskipa viðurskiftini millum Føroyar og Danmark. Tað segði Magni Arge, fólkatingslimur, í røðu á Fólkatingi í samband við donsku fíggjarlógina.

Her er røðan:

Jeg skal hermed meddele finansministeren, at jeg som måske den eneste ordfører ikke bringer nogen ønsker til torvs om større bevilling til hverken det ene eller det andet udgiftsområde.

Tværtimod. Den nye færøske regering har besluttet at opsige aftalen om prisregulering af bloktilskuddet. Det er et klart signal om, at Færøerne ønsker at etablere et selvstændigt økonomisk fundament, som bygger på egne ressourcer og evner.

Jeg er klar over, at besparelserne på den danske finanslov for 2016 er begrænset, men det ændrer intet ved signalværdien.

Den nye regering på Færøerne har desuden bebudet, at den vil se på yderligere reduktion i bloktilskuddet, når man har fået et kontinuerligt overskud på den færøske finanslov.

Selvom væksten i færøsk økonomi har været i god gænge de seneste par år, så har vi nogle store udfordringer foran os. Der har været underskud på finansloven over flere år, og det hul skal lukkes. Vi har brug for en omfordeling af de skattemæssige byrder, så lav- og mellemindkomster får større råderum.

Forudbeskatningen af pensioner, der blev indført for nogen år siden, blev brugt til omgående skattelettelser og det harmonerer dårligt med ambitionerne om en holdbar økonomi, så derfor skal vi afsætte midler i en stabiliseringsfond for at genoprette holdbarheden. Vi skal også have en holdbar pensionsreform på plads, og sidst, men ikke mindst, en fiskerireform. Den skal både bane vejen for økonomisk vækst, tage højde for bæredygtigt fiskeri og i øvrigt være profitabel for både samfundet og aktørerne i industrien.

Selvstændigt økonomisk fundament

Det er en stor mundfuld for det færøske samfund at skabe det selvstændige økonomiske fundament for et velfærdssamfund på niveau med de andre nordiske lande, men det er ikke en umulig opgave. Det kræver kontinuerlig økonomisk vækst, innovation og en meget fornuftig husholdning, som også tager højde for holdbarhed på langt sigt.

Og vi er nået ret langt, selvom vi ikke er i mål endnu. Bloktilskuddet på 642 millioner udgør i dag 13,6 procenter af den færøske finanslov for 2016. Inkluderer vi andre driftsudgifter som den danske stat har til blandt andet politi og retsvæsen, så stiger tallet til cirka 16,5 procenter.

Det er en halvering i forhold til 2001, da Færøerne ??? ensidigt og betingelsesløst - reducerede bloktilskuddet med 366 millioner kroner årligt hvor de procentvise tal var henholdsvis 28,3 procenter og 31.2 procenter.

Det færøske bruttonationalproduktet forventes i 2015 at nå op på ca. 16 milliarder kroner, og bloktilskuddet på 642 millioner svarer således til 4 procenter af BNP.

Vi er ikke nået så langt uden både stædighed, vilje, evne og flittighed. Og dette momentum skal vi holde fast i, så vi når helt i mål. Vi skal være selvfinansierende og gerne mere end det. Jeg tror at de fleste færinger ??? uanset deres holdning til uafhængighed eller samhørighed med Danmark ??? med stolthed forfølger denne ambition.

Jeg er også overbevist om, at vores ihærdighed og gåpåmod er uløseligt knyttet til vores stærke nationale identitet.

Vi er ikke børn af Danmark. Vi er færinger ??? havets børn. Vi lever midt i havet, vi lever af det, som havet giver, og vi betaler den pris, som det nogen gange koster, når havet viser tænder.

Han cykler med en hval på ryggen

Måske en lille historie kan illustrere hvordan vores nationale arv og forhold til havet præger os, uanset hvilken situation vi befinder os i.

Den handler om en ung mand, som i 1930???erne rejste fra den lille bygd Gjógv til Danmark for at gå på gymnasium i Sorø. Han blev klassisk sproglig student og bestod med kryds og slange både oldgræsk og latin og fortsatte sidenhen med at studere jura i København. Så kom krigen i 1940, og sammen med familien var han afskåret fra al forbindelse til Færøerne i fem år.

De savnede i den grad hvalkød, så da han en en dag cyklede forbi Gammel Strand og så en fiskerbåd lægge en lille hval op på kajkanten, købte han den straks. Sigurd behøvede ingen hjælp til transporten. Han slængede hvalen op på ryggen og det vakte selvfølgelig stor opsigt i Københavns gader, da cykelbudene med vantro øjne råbte: ???Han cykler med en hval på ryggen!???

Hjemme på Palermovej, bar han hvalen op i køkkenet, skar den op og sendte grindebud til alle landsmændene på Amager, for nu var der fest med færøsk mad på bordet i København.

Det hører med til historien, at Sigurð Joensen blev en højt respekteret jurist, lærer og politiker på Færøerne i mange år.

Den demografiske udfordring

Hvalkød er ikke til salg i Danmark længere, men til gengæld er flyforbindelserne så gode, at færinger kan rejse hjem til øerne, hvor vi stadigvæk har grindehval på menuen.

Færøerne er i dag et moderne samfund fyldt med energiske, dygtige og veluddannede folk. Fertiliteten fejler ikke noget ??? ingen kvinder i Europa føder så mange børn som vores kvinder. Og egentlig er det et meget harmonisk sted, for vi har den laveste kriminalitetsrate i Europa.

Men selvom vores stærke nationale identitet og kultur trækker i alle vore unge folks lyst til at fortsætte kampen for at bygge et selvstændigt og moderne samfund, så må vi se i øjnene, at vi skal konkurrere med metropoler og organisationer over hele verden om deres arbejdskraft og engagement.

Vi står over for en stor demografisk udfordring, hvis vi ikke kan fastholde de yngre generationer eller trække dem hjem igen efter endt uddannelse. Og den kan vi kun imødegå ved at skabe en meningsfyldt og udfordrende tilværelse der bygger på større vækst og et velfærdsniveau på linje med den i nabolandene.

Vi har et momentum for vækst nu, og vi skal skrue endnu mere op for dette momentum. Udover vores interne indsats, så kræver det også, at vi får langt større bevægelighed eksternt, så der bliver bedre plads til at udvikle vores økonomi og erhverv. Vi har for eksempel brug for bedre handelsaftaler, dobbeltbeskatningsaftaler, større bevægelsesfrihed mellem os og andre lande. Det kræver større frihed på det udenrigs- og handelspolitiske område.

Den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, som er gældende i dag, begrænser vores handlefrihed og forhindrer os i at forsvare vores interesser optimalt.

Det handler om vores hjerteblod

For eksempel har Danmark lænket bemyndigelsesloven for Færøerne og Grønland sammen, således at når Færøerne og Grønland optræder i samme internationale forum og trækker i hver sin retning ??? hvilket i øvrigt kan være helt legitimt - så annullerer vi hinandens holdninger og stemmer blankt. Derved mister vi indflydelse og vores ret at forsvare egne interesser.

Et frisk eksempel på dette, som kan få betydelige negative konsekvenser for vores økonomi og erhverv, har vi for kort tid siden erfaret i det mellemstatslige organ NEAFC der står for administrationen af vandrende fiskebestande i internationalt farvand.

Sagen handler om, at nationer i NEAFC ønsker at inddrage administration af fiskebestande indenfor kyststaternes grænser i deres regi. Det ønsker Færøerne ikke. Vi ønsker fortsat at forhandle direkte med de andre kyststater, for som kyststat kan vi suverænt forsvare vores interesser. Bliver disse forhandlinger helt eller delvist lagt under NEAFC er vores mandat underlagt Danmarks eller Grønlands synspunkter.

Udenrigsministerens udmelding i debatten om arktiske forhold, at der ingen bevægelighed er fra Danmarks side, hvad angår den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, skaber yderligere spændinger. Faktisk strammede han skruen gevaldigt, da han meldte ud, at Danmark er én nation, har én stemme og har én udenrigspolitik.

Det harmonerer ikke med vores opfattelse af færingerne som en nation med selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, og at Færøerne er færingernes land.

Det her handler om Færøernes hjerteblod og kan let udvikle sig til sprængstof i færøsk politik, skal jeg hilse og sige.

En promille for enhedsstaten

Det er i dag en realitet, at Danmark flytter flere og flere af sine suveræne beslutninger til EU, og at Færøerne derfor skal leve med de interessekonflikter, det kan medføre. Og dem har vi jo oplevet for nylig.

Det er derfor bydende nødvendigt med større smidighed i mellemstatlige forhandlinger, så Færøerne kan forsvare sine interesser og skabe yderligere økonomisk vækst.

Tiden er løbet fra den postkoloniale juridiske retorik omkring enhedsstat og grundlovens rammer. Vi har brug for at modernisere den bestående konstitution mellem landene, så den afspejler de nutidige forhold.

Jeg er ikke imod et tæt samarbejde med Danmark eller andre lande. Tværtimod har vi en stor interesse i et godt og ligeværdigt samarbejde med stort alle lande i verden ??? ikke mindst Danmark.

Jeg anbefaler derfor, at Danmark lægger kursen om fra en konservativ opfattelse af enhedsstaten og støtter Færøernes bestræbelser på at skabe de konstitutionelle forudsætninger for dynamisk økonomisk vækst som et fundament for en selvbærende økonomi. Det vil til gengæld frigøre vores bloktilskud til andre formål i Danmark. Som jeg hører debatten i dag, så mangler der ikke forslag hvad sådan en klump penge kan bruges til.

Der er jo trods alt tale om næsten en promille af den danske finanslov.