Mentan

Kongshjúnavitjan: Her er røða løgmans á Bursatanga

Røða løgmans, ið varð hildin á Bursatanga á móttøku fyri kongshjúnunum:

Mynd: Sverri Egholm / Portal.fo

Mynd: Sverri Egholm / Portal.fo

2025-06-11 20:26 Author image
Jóanis Albert Nielsen
placeholder

Deres Majestæter, Kongen og Dronningen,

På vegne af det færøske folk er det en stor glæde og ære at byde Dem velkommen til vores smukke øer.

Færøerne og Danmark er forbundet af mere end blot geografiske bånd – det er et fællesskab, der bygger på fælles historie, kultur og gensidig respekt.

Her i Tórshavn, vores hjertes by, mærker man tydeligt den levende historie og det moderne liv, som går hånd i hånd.

Vores kendte digter og forfatter William Heinesen beskriver vores hovedstad således:

”Thorshavn er vel stadig verdens mindste hovedstad, men for erindringens øje er den lige godt en storstad, ja, en verdensby.”

I dag er byen vokset og forandret, men sjælen og varmen er den samme.

Overalt på Færøerne kan man mærke denne udvikling – en vækst, som styrker både vores samfund og vores kultur.

I de kommende dage får De mulighed for at opleve denne særlige blanding af tradition og fornyelse, samtidig med at Færøernes storslåede natur og folkelige gæstfrihed vil åbne sig for Dem.

Deres Majestæter,

Vi bærer på en arv, som binder os sammen – et bånd mellem folk, der går langt tilbage og lever videre i vores daglige liv.

Det er vores fælles ansvar at pleje denne arv, så den kan blomstre i takt med de udfordringer og muligheder, der følger med tiden.

Deres besøg er en påmindelse om, at vi står stærkere sammen, og at vores venskab er en værdifuld kilde til tryghed og fremgang.

Vi håber, at Deres ophold her vil blive fyldt med glæde og gode minder.

Góðu fólk, latum okkum rópa eitt 9-falt hurra fyri kongshjúnunum.

Kongshjúnini leingi livi!

Takk fyri!

Vinarliga broyt tínar kennifíla - og privatlívsstillingar fyri at síggja hetta innihald

placeholder