Kongshjúnavitjan: Her er røða løgmans á Hotel Føroyum

Deres Majestæter,

Det er mig en stor ære endnu engang at byde Dem hjerteligt velkommen til Færøerne.

De har besøgt øerne før.

Men i morges var det første gang, at vi tog imod Dem som konge og dronning.

Således markerer besøget en ny begyndelse på et gammelt venskab.

På Færøerne har vi en gammel tradition for at komme uanmeldt på besøg hos hinanden.

Af samme årsag har det været en skik, at vi er forberedt med kaffe, kage og gæstfrihed – uanset om der kommer gæster eller ej.

Planer kan ændre sig med kort varsel, og sidste år blev Deres besøg udsat i sidste øjeblik til i år.

Det er vi vant til. At noget bliver udsat.

Der er sågar en bog om Færøerne, som hedder The Land of Maybe.

Måske kommer nogen - måske ikke.

Det handler om at skabe et hjem, der altid er åbent, varmt og klar til fællesskab. 

Nu er De ankommet i god behold, og vi er – vanen tro – altid klare til gæster og glæder os til at vise Dem rundt i Suðuroy og Eiði de kommende dage. 

Deres Majestæt Kong Frederik,

Det var nok først og fremmest som barn, at Deres forbindelse til Færøerne begyndte for næsten fem årtier siden.

Som ti år gammel i 1978 kom De hertil sammen med Deres familie.

Dengang viste Deres forældre Dem et land, hvor folk lever i tæt samhørighed med naturen.

Hvor vinden, havet og fjeldene ikke bare er omgivelser, men medspillere og modstandere i livets dagligdag.

Jeg ved, De husker den rejse.

Og jeg har læst mig frem til, at De og Deres bror forsøgte Dem med fiskesnøre på Tvøroyri, hvor tålmodighed og snilde blev sat på prøve.

Det var måske ikke en officiel pligt, men det var en ægte oplevelse.

Og det er netop dér, forbindelsen mellem kongehuset og vores folk får plads til at vokse: I det nære, det virkelige, det ægte.

På Færøerne er det uformelle ikke en mangel på respekt, men et udtryk for nærhed og nærvær.

Omkring 40 år senere – i 2019 - tog De igen ud på fisketur lige uden for Tórshavn i forbindelse med et TV-program.

Denne gang med den folkekære skipper Mortan Johannesen, der desværre gik bort i sidste år.

Det fortælles – med varme og glimt i øjet – hvordan De og Mortan stod side om side i båden, mens vinden sang om ørene.

Da fangsten var overstået, og Mortan skulle dele gevinsten – halvdelen til båd og halvdelen til fiskerne - så han alvorligt på Dem og spurgte:

”Ja, og hvad er så Deres kontonummer?”

Det er i den slags øjeblikke, at kulturer mødes – i samme båd, bogstaveligt talt – hvor intet står over den gamle færøske rettesnor:

At det, man henter op af havet, det deler man.

Deres Majestæt Dronning Mary,

Vi har mærket Deres blik for det menneskelige og det nære.

Deres engagement i børns vilkår, trivsel og ret til et trygt liv er noget, der bevæger os her.

I et lille samfund som vores, hvor børn er alles ansvar.

Deres værdier taler direkte til vores måde at være sammen på.

Og vi ved, at det stærkeste samfund ikke nødvendigvis er det største, men det der rummer flest.

Og måske mere end man skulle tro, vil De finde, at vores hjem deler mange træk med Deres eget ophav, Tasmanien.

Vi er ø-folk.

Formet af havet og af den særlige samhørighed, der kun opstår, når man bor langt fra alting – men tæt på hinanden.

Det er mig fortalt, at i Tasmanien kan man opleve fire årstider på samme dag.

Det kan jeg personligt skrive under på, at vi også kan på Færøerne.

Men naturligvis er der forskelle. Tasmanien har varme somre og solrige dage.

Her på Færøerne betragter vi 15 grader og tørvejr som en form for hedebølge.

Deres Majestæt Dronning Mary

I går havde vi den særlige fornøjelse at se Dem besøge Koltur.

En ø, der i både natur og historie rummer noget af det mest særegne, Færøerne har at byde på.

Før menneskets indgriben var landskabet på Færøerne markant anderledes.

Med projektet på Koltur ønsker vi at genskabe en del af denne oprindelige natur ved at lade landskabet udvikle sig på naturens egne præmisser.

Deres blik for den vilde natur og dens sårbarhed er i fuld harmoni med den tanke, vi bærer for Koltur.

Det handler ikke blot om at bevare – men om at give plads. Plads til at naturen igen kan være sig selv. 

Vi håber, at Deres interesse for natur i sin egen rytme, sammen med Kongens rolle som protektor for projektet, vil bidrage positivt til naturgenopretningen på Koltur.

Deres Majestæter,

Vi står i et moderne Færøerne. Et samfund i udvikling, med innovation og vækst, men også med stærke rødder i det, der var.

Vi bygger bro mellem tradition og fornyelse – mellem det, vi har arvet, og det, vi skal give videre.

Men verden ændrer sig minut for minut.

På Færøerne ved vi, at vi kun klarer os, når vi står sammen.

Det gælder, når stormen raser over fjeldene, og det gælder, når vi skal tage vare på vores børn, vores ældre – og vores fremtid.

Her er det ikke den enkeltes styrke alene, der tæller, men det, vi formår i fællesskab.

Når Deres Majestæter i disse dage besøger Færøerne, sker det med stor opbakning fra det færøske folk.

En undersøgelse fra sidste år viser, at syv ud af ti færinger ser Kong Frederik som deres konge. Og et flertal ønsker, at Færøerne fortsat skal høre under det danske kongehus.

At høre sammen er ikke det samme som altid at være enige. Fællesskab kræver vilje, dialog og gensidig respekt.

I fællesskab lærer vi at dele, ikke blot fiskefangsten, men også ansvar, håb og drømme.

Vi står ikke foran en afslutning, men foran en ny begyndelse.

Derfor mødes vi her – i respekt for forskellighed og i glæde over det, vi deler.

Med disse ord byder jeg Deres Majestæter endnu engang velkommen og ønsker, at De får nogle gode oplevelser og et minderigt besøg på Færøerne.