JN

Færøsk galla gav 200.000 kr. til børn med kræft

...

2014-02-17 19:11 Author image
Jóanis Albert Nielsen
placeholder

Opbakningen var enorm, da Team Rynkeby Færøerne afholdt gallamiddag på Hotel Føroyar i weekenden. I alt blev der indsamlet 200.000 kr. Se billederne her.

Flere måneders forberedelse blev omsat til et brag af en fest, da Team Rynkeby Færøerne afholdt velgørenhedsgalla på det fashionable Hotel Føroyar i bakkerne over Thorshavn i weekenden.

200 betalende gæster havde fundet vej til hotellet, hvor de blandt andet kunne nyde en eksklusiv trerettes menu med tilhørende vine. Derudover havde en række af Færøernes dygtigste musikere takket ja til at underholde ved arrangementet ??? uden beregning vel at mærke.

Og musikerne var ikke de eneste, som stillede op uden at få penge for det. Helt exceptionelt var det lykkedes Team Rynkeby Færøerne at få alt i forbindelse med arrangementet sponsoreret. Således kunne hele kuvertprisen på 1.000 kr. gå ubeskåret videre til Team Rynkeby Færøernes indsamling til børn med kræft. I alt blev det til 202.980 kr.!

- Vi er blevet mødt af så meget velvilje, at det er helt ubeskriveligt. Så mange mennesker har bidraget til dette arrangement uden at få en krone for det, siger Alfred Hummeland og tilføjer:

- Det har været meget vigtigt for os, at alle de bidrag, vi modtager, skal gå ubeskåret til kampen mod børnekræft, og derfor er det også utroligt dejligt, at det har kunnet lykkes i forbindelse med gennemførelsen af et så stort arrangement, siger han.

Oven på succesen overvejer Team Rynkeby Færøerne nu at gøre arrangementet til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Skrivar heimasíðan hjá Team Rynkeby.

Vinarliga broyt tínar kennifíla - og privatlívsstillingar fyri at síggja hetta innihald

placeholder