Donsk útlendingalóg avmarkar samkomulív í Føroyum  

Tíðindaskriv frá Javnaðarflokkinum á fólkatingi

Eftir næstan trý ár sum sóknarprestur í Mariukirkjuni valdi ein útlendskur prestur í august mánaði í ár at flyta av landinum. Orsøkin er danska “forkynderloven” frá 2016, ið hevur til endamáls at avmarka virksemi hjá útlendskum víðgongdum imamum í Danmark, sum eru undir illgruna fyri at birta uppundir víðgongdan atburð.

Tað ber ikki til at gera eina lóg, sum bert snýr seg um eina religión, og tí umfatar hon eisini útlendskar kristnar prædikumenn – eisini teir, ið koma til Føroya at prædika. Mangt bendir á, at henda lóg er beinleiðis orsøkin til, at ein bretskur prestur valdi at flyta úr Føroyum í august mánaði í ár.

Í 2020 fekk einasta katólska kirkjan í Føroyum ein nýggjan sóknarprest úr Bretlandi. Eftir næstan trý ár sum sóknarprestur í Mariukirkjuni, er hann nú fluttur av landinum. Tískil má katólska samkoman í Føroyum framyvir dúva uppá hendinga vitjanir av donskum prestum, sum hon eisini mátti áðrenn presturin kom til oyggjarnar. Sostatt sær framtíðin ikki bjørt út fyri katólsku samkomuna í Føroyum – og sambært katólska prestinum er orsøkin altso danska “forkynderloven” frá 2016.

Tí hevur Sjúrður Skaale, fólkatingsmaður fyri Javnaðarflokkin, sett danska útlendinga- og integratiónsmálaráðharranum umframt danska kirkjumálaráðsfrúuni tríggjar spurningar um hesa lóg.

“Tað er gott, at danir hava fingið eitt amboð, sum kann forða prædikumonnum, ið koma til Danmarkar fyri at eggja til víðgongdan atburð. Men okkurt bendir á, at lógin rakar skeivt”, sigur Sjúrður Skaale í viðmerking til spurningin um, hvørt kirkjumálaráðsfrúan heldur at inntrivini í lógini eru proportional.

Í eini samrøðu við katólska blaðið The Pillar tann fyrsta september í ár segði bretski presturin, at hann mátti ráðleggja fleiri mánaðir fram í tíðina, tá hann skuldi ferðast úr Føroyum. Men tað, sum sleit mest uppá sinnið hjá útlendska prestinum undir síni tíð í Føroyum vóru tó ikki praktisku forðingarnar, men kenslan av at vera undir konstantum illgruna og yvirvøku frá donskum myndugleikum.

“Tað eru omanfyri 300 skrásettir katolikkar í Føroyum, og umleið 95 av teimum plagdu at vera til messurnar. Takkað verið “forkynderloven” er møguleikin hjá hesum menniskjunum at savnast í samkomu sterkt skerdur”, sigur Sjúrður Skaale, ið sigur tað vera skeivt, at danska lógin frá 2016 knýtir allar átrúnaðir at eini religiøsari ideologi, ið kann vera vandamikil, og sum danir, føroyingar og grønlendarar skulu verjast ímóti.

Spurningarnir frá Sjúrði Skaale til donsku stjórnina um málið eru hesir:

Mener ministeren, at forkynderloven fungerer efter hensigten? (§20)

Viðmerkingar: I 2020 fik den katolske kirke på Færøerne en ny præst. Efter næsten tre år holdt præsten sin seneste gudstjeneste på Færøerne, og flyttede fra landet. Således står den katolske kirke på Færøerne tilbage uden nogen fast sognepræst. I et interview med det katolske netmedie The Pillar den første september i år med overskriften “Red tape deprives Faroe Islands of resident Catholic priest”  forklarer den engelske præst, at den danske lovgivning på udlændingeområdet er hovedårsagen til, at han har valgt at trække stikket. Han forklarer, at han havde en konstant følelse af at blive mistænkeliggjort og overvåget af de danske myndigheder. Hvis han skulle rejse, var han nødt til at søge om genindrejsetilladelse mindst en måned før, og hvis han missede hjemrejsedatoen, måtte han møde op på den danske ambassade i London for at søge om indrejse. Han henviser til forkynderloven fra 2016, som årsag til at han ikke længere kunne virke på Færøerne, og derfor kommer den katolske kirke på Færøerne fremover til at være afhængig af sporadiske besøg fra sognepræster fra Danmark

Mener ministeren, at forkynderloven begrænser religionsfriheden? (Nevndarspurningur)

Religionsfriheden i Danmark har traditionelt udfoldet sig meget frit med kun få lovgivningsmæssige begrænsninger. De seneste ti år har lovgivningen dog båret præg af, at religionsfriheden i stigende grad begrænses ved lovindgreb. Et resultat af disse begrænsninger er, at den engelske sognepræst i den katolske kirke på Færøerne efter tre år nu måtte forlade Færøerne, fordi det blev praktisk umuligt at drive sit virke som udenlandsk præst på Færøerne under forkynderloven fra 2016. Ifølge Grundlovens § 67 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9 har enhver ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud, som de ønsker, så længe intet læres eller foretages, som forbryder sig imod sædeligheden eller den offentlige orden. Ifølge en artikel på »The Pillar« fra den 1. september i år med overskriften »Red tape deprives Faroe Islands of resident Catholic priest« er der lige over 300 registrerede katolikker på Færøerne, og cirka 95 af dem plejede at deltage i messerne. Det lader dog til, at forkynderloven har forårsaget, at disse mennesker har fået kraftigt forringet muligheden at forene sig i samfund for at dyrke Gud, som de ønsker. Ifølge den katolske præst har den danske lovgivning om udenlandske religiøse forkyndere begrænset religionsfriheden på Færøerne. Er ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden?

Mener ministeren, at forkynderlovens indgreb er proportionale? (Nevndarspurningur)

En katolsk præst fortæller i et interview med det katolske medie »The Pillar« den 01. september 2023 med overskriften »Red tape deprives Faroe Islands of resident Catholic priest«, at det værste han oplevede i sine knap tre år som sognepræst på Færøerne, var følelsen af konstant at blive mistænkeliggjort og overvåget af de danske myndigheder. En følelse, som han aldrig helt fik rystet af sig. I den forbindelse henviser han til forkynderloven, der blev indført i 2016 for at hindre udenlandske prædikanter i at opfordre til ekstremistisk adfærd. Det er godt, at man har fået et værktøj til at forhindre prædikanter i at komme til Danmark med det formål at radikalisere mennesker, men der er noget, der tyder på, at loven rammer skævt. Selve forbudslisten tæller kun islamiske imamer, men den katolske præst følte, at de danske myndigheder underforstået fortalte ham, at han også selv risikerede at blive overvåget og kontrolleret, hvis han sagde noget forkert. Forkynderloven implicerer altså, at enhver religion er en ideologisk konstruktion, som er potentielt farlig, og som danskere, færinger og grønlændere skal beskyttes imod. Mener ministeren, set i lyset af den katolske præsts oplevelser, at forkynderlovens indgreb er proportionale?