Annað

Hava sprongt gamlar minir á Lambavík

Forsvarskommandoen og Færøernes Politi, har denne uge rekvireret støtte fra et dansk minerydningshold fra Søværnets dykkertjeneste. Det skete efter at have modtaget besked fra en fritidsdykker, angående et muligt fund af en suspekt genstand der kunne ligne en sømine.

2023-05-22 12:42 Author image
Jóanis Albert Nielsen
placeholder

Efterfølgende undersøgelser på havbunden viste, at der ikke kun var tale om en enkelt mine, men hele tre drivminer fra krigens tid, af typen MK16 (horndrivmine).

Årsagen til at minerne blev fundet på bunden, er sandsynligvis fordi man i efterkrigsårene gennemførte rydning ved at beskyde den drivende (muligvis forankrede) mine med en riffel, således den punkterede og gik til bunds. 

Rydning af miner på havbunden foregår ved at Søværnets dykkertjeneste (her støttet af inspektionsskibet Hvidbjørnen som platform) finder minernes position visuelt eller ved hjælp af sonar.

Et dykkerhold graver minen fri, hæver og sikrer den, således den på sikker vis kan transporteres under vand ved hjælp af Hvidbjørnens gummibåd. Selve sprængingen gennemføres i et udpeget område, hvor der ikke er fare for følgeskader. 

De to af minerne blev sikkert uskadeliggjort ved bortsprængning i sikkert område på tyve meters vanddybde. Den sidste vil blive bortsprængt mandag eftermiddag.

Arktisk Kommandos forbindelseselement på Færøerne, har støttet under hele opgaveløsningen med egne erfarne ammunitionsryddere.

Tekst: Ove Ritter (AKO EOD)
Foto: Søværnets Dykkertjeneste

Vinarliga broyt tínar kennifíla - og privatlívsstillingar fyri at síggja hetta innihald

placeholder