Stjórnin má góðtaka russlandshandilin

Bæði uttanríkis- og forsætismálaráðharrin hava ávarðað Føroyar um handilin við Russland. Men tey mugu góðtaka, at hann heldur fram.

Sjúrður Skaale

(Tala hildin undir aðalorðaskiftinum um Ríkisfelagsskapin á Fólkatingi 5. Mai 15)

Når dronningens tanker hver nytårsaften ???går til Færøerne???, som det hedder, så kan man nogle gange være en lille smule i tvivl om, hvorvidt de nu også gør det i virkeligheden. I hvert fald kan det lyde som en standardsætning, der mere er båret af pligt end af engagement.

Når statsministrene omtaler Færøerne i deres store taler, så er det jo også sjældent i lige den del af talen, at de mest kontroversielle politiske budskaber proklameres. Man konstaterer nogle ting. Og man er så forsigtig med ikke at være kontroversiel, at man næsten heller ikke er politisk. Politik er jo, pr definition, altid lidt kontroversiel.

Jeg forstår det godt ??? for alt hvad statsministeren siger om Rigsfællesskabet bliver jo vendt og drejet, og hvis han ikke træder varsomt, bliver han anklaget for både det ene og det andet.

Det er vel grunden til at man mange gange kun har sagt så meget, at man ikke kan blive anklaget for ikke at have sagt noget.

Ovast á dagsskránna

Omstændighederne har dog gjort, at forholdet til Færøerne i den regeringsperiode, der nu lakker mod enden, er blevet presset frem på dagsordenen.

Fiskeristriden satte forholdet under stort pres. De to internationale sagsanlæg, hvor Færøerne lagde to sager an imod EU og dermed Danmark - og måtte gøre det i Danmarks navn ??? satte forholdet under pres.

Men når vi nu bagefter kan evaluere forløbet må vi konstatere, at det gik godt. Rigsfællesskabet viste sig at være så rummeligt, at Færøerne kunne bevare sin selvstændighed og gå sine egne veje, samtidigt med at man var i fællesskabet.

Og det er de to begreber der er helt afgørende for, om forholdet kan fungere: Fællesskab og selvstændighed. I det øjeblik fællesskabet føles for meget som en spændetrøje, så kommer det under pres indefra.

Russlandshandilin

Men det er ikke over med de to nævnte sager. Nu er det Færøernes handel med Rusland, der er på dagsordenen.

EU ??? og dermed også Danmark ??? er ramt af et russisk boykot af madvarer. Og man har anmodet tredjelande om ikke at ???udnytte situationen???, som det udtrykkes.

Men Færøerne har en meget lang tradition for relationer den vej ??? under kommunismen var Færøerne fx et af de meget få lande overhovedet, der havde fiskeriaftaler med Sovjetunionen. Men det lod sig gøre, og det blev accepteret, fordi Færøerne samtidig var et NATO-land, og der var ingen tvivl om, hvor Færøerne strategisk hørte til. Sovjetunionen kunne ikke udnytte de økonomiske relationer til Færøerne politisk.

Således er det også i dag. Og derfor var jeg meget glad for forleden at høre NATO???s generalsekretær, Jens Stoltenberg bekræfte, at så længe der ikke er tvivl om, hvor Færøerne hører til strategisk, så havde NATO ikke nogen problemer med at handelen foregår. Den kan tværtimod virke som en opblødning i en spændt situation.

EU er skeptisk. Det ved jeg godt. Jeg forstår det også godt. Men Russerne skal have mad. Og at de spiser fisk kan ikke på nogen måde forværre situationen i Ukraine.

Hvis de ikke fik lov til at købe fisk fra Færøerne og andre lande er der til gengæld meget lidt tvivl om, at Rusland ville bryde ud af de fiskeriaftaler de har med EU, Norge, Island og Færøerne, og fastsætte sine egne kvoter unilateralt.

Det ville ikke gavne noget som helst ??? kun flytte konflikten over i et andet felt, hvor den sidenhen ville eskalere. Og prisen ville blandt andet blive betalt af EU ??? ikke mindst Danmark. Danmark ville også blive ramt af lavere priser på det europæiske marked, hvis Rusland ikke tog så stor en del af den færøske eksport.

Derudover kommer, at Færøerne jo i et år var ramt af en boykot af EU, som skubbede den færøske eksport til bl.a. netop Rusland. I denne tid blev en del af den nuværende logistik etableret.

Og ??? som det sidste ??? så er det jo et faktum, at Færøerne næsten kun eksporterer madvarer. Hvis vi fuldstændig havde fulgt EU i denne sag, ville vi have betalt end langt, langt højere pris end noget andet land. Det ville ikke være rimeligt.

Jeg kan forestille mig, at der i regeringen er en vis bekymring om, at Færøerne ikke har været så lydhøre over for de advarsler, som både udenrigs- og statsministeren har fremsat om denne sag.

Men jeg håber, at man ??? også i dette tilfælde ??? har forståelse for Færøernes situation, og for at Rigsfællesskabet heller ikke i dette tilfælde må lægge bånd på Færøernes muligheder for at agere selvstændigt.

Når alt dette er sagt, så skal der ikke herske nogen som tvivl om, at Færøerne står på den rigtige side i vestens kamp mod den russiske diktator.

Føroyar ??? Skotland

I overmorgen er der valg til det britiske underhus, og i Skotland står SNP til at vinde 53 af de 59 skotske pladser.

Hvorfor er der så mange skotter, der ikke finder sig til rette i fællesskabet med England?

Fordi de føler, at balancen mellem fællesskab og selvstændighed er skæv. England blander sig i for meget; England styrer for meget.

Skotterne vil styres af en regering, de selv har valgt. De vil have sit eget skattesystem, hvor de får alle indtægterne at den skat, der betales i Skotland. De vil selv prioritere sine offentlige investeringer. Nordsøens olie er Skotlands olie, siger de. Og så vil de vil lægge Skotlands fremtid i skotternes hænder, som der blev sagt i kampagnen op til folkeafstemningen.

SNP folkene vil høre til EU, men ikke Storbritannien, for de føler, at fællesskabet tager for meget, selvstændigheden er for presset.

Det interessante er, at man på Færøerne kan sætte flueben ud for som godt som alle de ønsker, SNP har.

Og så længe det fortsætter ??? så længe selvstændigheden kan rummes indenfor fællesskabet ??? tror jeg der vil være opbakning til fællesskabet. Ikke fordi der er så mange som har det som ideologisk i sig selv, men fordi det er praktisk.

Danmark hevur stórar fyrimunir

Men det er også nogen andet, der er vigtigt.

Nå man i Danmark taler om Rigsfællesskabet, så omtales det ofte som et ensidigt forhold forstået på den måde, at Danmark giver og Færøerne og Grønland modtager. Man sætter ikke så mange ord på de fordele, som Danmark har af fællesskabet.

Derfor var det befriende i november at høre udenrigsministeren - i en samtale om Danmarks rolle internationalt ??? sige, at ???Der bliver åbnet døre fordi Danmark ikke bare er den sydlige del af kongeriget, men også er Grønland og Færøerne???. At det at Grønland er en del af Kongeriget giver ???bedre adgang til beslutningstagere rundt omkring i verden???. At Danmark ??? pga. af Grønland - bedre kan ???varetage både vores værdier og vores økonomiske interesser???.

Det er vel naturligt ??? og det børe man være mere åben om. Det bør også gøre, at man altid husker, at de beslutninger, Kongeriget Danmark træffer i arktisk regi, må træffes i fællesskab.

Gott samstarv

Det afgørende for forholdet er den konkrete politik, der har betydning for erhvervslivet og almindelige menneskers hverdag.

Jeg vil derfor nævne nogle sager fra det sidste år, hvor vi i de fleste tilfælde har samarbejdet, og hvor resultaterne er gode:

Danmark sidder med formandskabet i Nordisk Ministerråd. Det giver muligheder ??? og dem har regeringen blandt andet benyttet til at sætte fokus på mulighederne i den såkaldte ???blå bioøkonomi??? i Nordvestatlanten. Det konkrete arbejde bliver for en stor dels vedkommende forestået af Færøernes fiskeriministerium, som er gået til opgaven med stor entusiasme, for der er store muligheder i en bedre udnyttelse af havets ressourcer.

Finansiering til etablering af infrastruktur for genomer på den Genetiske Biobank på Færøerne.

Finansiering til bevarelse af vigtig kulturarv på Færøerne.

Politiindsats i forbindelse med Sea Sheperds ???besættelse??? af Færøerne sidste sommer.

Fjernelse af grænsehindringer mellem Fæøerne og Danmark.

Jeg kvitterer for velvilje og samarbejde om disse og andre forhold.

Stjórnarskipan

Lige efte sidste valg sagde jeg, at regeringen måtte være imødekommende overfor et færøske ønske om egen forfatning.

Det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, men sagen kom ikke på dagsordenen på Færøerne, og det blev derfor ikke aktuelt.

Nu skal statsministeren ??? eller en anden ??? snart skrive et nyt regeringsgrundlag. Jeg vil derfor nok en gang anmode om, at man åbent og fordomsfrit tager imod et eventuelt færøsk ønske om en egen forfatning, og sætter sig ind i baggrunden for, at mange på Færøerne ønsker et nyt, juridisk grundlag for samfundet.

Tak for samarbejdet de sidste tre et halvt år. Vi har haft vores uenigheder ??? men vi er kommet godt igennem dem!