Jóanis Nielsen
Móttøkan um almennan flaggdag mikudagin verður uttan luttøku frá Magna Arge, fólkatingsmanni fyri Tjóðveldi.
- Móttøkur verða hildnar um týdningarleys viðurskifti hvønn dag. Mær dámar betur, um høvið er serstakt. Tað kundi til dømis verið, um Føroyar fingu rættin at flagga við egnum flaggi á olympisku leikunum. Tá hevði tíðin verið búgvin at skipa fyri móttøku.
Magni Arge leggur aftrat, at stjórnin hjá Løkke mótarbeiðir eini føroyskari grundlóg og føroyskum ynskjum um at víðka uttanríkispolitisku heimildirnar. Stjórnin tykist heldur vilja reka súmbolpolitikk.
Tí hevur hann sett forsætisráðharranum spurningin um hann við hesum átakinum viðurkennir Føroyar sum tjóð og føroyskan sjálvsavgerðarrætt.
Fólkatingsmaðurin undrast eisini á, at flaggið skal veittra á donskum flaggstongum á ólavsøku og ikki á flaggdegnum. Men tað er møguliga tí danir mótmæltu harðliga, tá Merkið varð lýst alment flagg í Føroyum hin 25. apríl í 1940, heldur Magni Arge.
--
Magni Arge hevur sett Lars Løkke Rasmussen hesar spurningarnar: Spørgsmål 1: Anerkender Danmark med den nyopfundne symbolske flagdag for henholdsvis det færøske og det grønlandske flag, at de respektive flag repræsenterer to nationer med selvbestemmelsesret i folkeretlig forstand?
Spørgeren henviser til, at den danske stat længe kæmpede imod, at Færøerne fik sit eget flag, og ligeledes var imod færøsk selvstændighed efter anden verdenskrig. For at tækkes det færøske folk og establishment indførte Danmark en symbolpolitisk strategi med rundhåndede uddelinger af ordener som ridderkors og lignende. Siden 2010 har statsministeriet modarbejdet et fælles færøsk initiativ til at beslutte en grundlov for Færøerne, deltaget i en boykot af færøsk pelagisk fisk og været ufleksible i forhold til færøske ønsker om en genforhandling af den udenrigspolitiske lov.
Spørgeren ønsker at afdække, hvorvidt det nye tiltag er en fortsættelse af indholdsløs symbolpolitik, eller den har bund i en reel vilje til at udvikle et ligeværdigt forhold mellem landene i en form for føderativ konstruktion, der anerkender landenes selvbestemmelsesret i folkeretlig forstand.
Spørgsmål 2: Er den symbolske handling med flagdage for Færøerne og Grønland efter statsministerens opfattelse en erkendelse af, at Kongeriget Danmark ikke er en enhedsstat, men består af tre nationer i en form for føderativ konstruktion ?
Spørgsmål 3: Vil statsministeren oplyse, hvorfor den officielle færøske flagdag, den 25. april, er valgt fra som flagdag i Danmark?
Vinarliga broyt tínar kennifíla - og privatlívsstillingar fyri at síggja hetta innihald