Kreppustýring avhongur av áliti

Bárður á Steig Nielsen, løgmaður, setti í dag norðurlendsku koronaráðstevnuna ???Corona i Norden ??? krisehåndtering og samarbejde,??? sum varð hildin í Norðurlandahúsinum.

Í røðuni umrøddi løgmaður millum annað álvarsligu støðuna í Evropa, har álitið á myndugleikar í fleiri londum er undir trýsti orsaka av koronakreppuni. Slíkt álit er altavgerandi, um vit skulu koma skynsamt ígjøgnum koronukreppuna, vísti løgmaður millum annað á í røðuni. Les alla røðuna niðanfyri.

Uttanríkis og Mentamálaráðnum skipaði fyri ráðstevnuni saman við Norurlandaráðnum.

Á ráðstevnuni luttóku millum annað samstarvsráðharrarnir úr Finlandi, Norra, Álandi, Grønlandi og Danmark. Harumframt luttóku forsetin fyri Norðurlandaráðið, Bertel Haarder, aðalskrivarin fyri Norðurlendska Ráðharraráði, Paula Lehtomäki og aðalskrivarin fyri Norðurlandaráðið, Kristina Háfoss.

Kære ministre, kære præsident og ærede gæster.

Det er en stor glæde at byde jer velkommen til Færøerne. Om end lidt forsinket.

Men som vi siger på Færøerne: ???Veðrið má sær ráða???. Som oversat betyder: ???Vejret, ja, det bestemmer selv???.

Det måtte vi erkende i går, hvor vores vindblæste øer viste sig fra den mere barske side.

Derfor er det mig en stor fornøjelse i dag at kunne byde jer velkommen til denne konference.

En konference som vil sætte fokus på beredskab og samarbejde i Norden i lyset af koronapandemien.

I starten af 2020 overtog vi sammen med Grønland og Danmark formandskabet for Nordisk Råd.

På det tidspunkt var en koronakonference ikke noget, vi havde planlagt som en del af vores formandsskabsprogram.

Men tidligt i 2020 gjorde korona sit indtog: Vi stod overfor en ny virkelighed ??? alt var ændret, og de ellers planlagte konferencer og møder måtte aflyses.

Hen mod sommeren sidste år kom idéen om at arrangere en koronakonference.

En konference om hvordan vi kan vi lære af hinanden og forberede os til fremtidens udfordringer

***

I Norden har vi et stærkt fundament for trivsel. Vi ved, at vores samfund er godt indrettet til at håndtere mange forskellige kriser og uforudsete situationer.

Og vi er stolte af det nordiske samarbejde.

Men vi ??? regeringsledere i Norden ??? har desværre også oplevet, at pandemien har udfordret samarbejdet og sammenhængskraften imellem os.

Pandemien har i høj grad påvirket vores mobilitet og integration.

Derfor vil vi styrke og videreudvikle vores kriseberedskab og håndtering, således at Norden kan blive mere modstandsdygtig.

Men hvordan bliver vi så mere modstandsdygtige?

Hvad vil vi opnå, når vi møder udfordringer?

En krise bliver altid efterfulgt af en eller anden form for reflektion.

En genopbygning. En rekonstruktion eller en reform.

At være modstandsdygtig handler ikke kun om at stoppe den første umiddelbare trussel.

Nej. At være modstandsdygtig handler også om, hvordan vi justerer og tilpasser på alle tænkelige områder og som kan være med til at bevare trivslen i samfundet.

***

Som regeringsleder har jeg været med til at beslutte den overordnede linje i koronastyringen på Færøerne.

Jeg har set, hvordan virksomheder, interesseorganisationer og privatpersoner har tilpasset og ændret sin adfærd.

Jeg har set, at et samfunds modstandsdygtighed er sammensat af stærke politiske beslutninger på den ene side, og en befolknings handlekraft på den anden.

Vi har haft en befolkning, som har været parat til at tilpasse sig en ny hverdag. De har haft tillid til myndigheder og tillid til hinanden, og har derfor selv haft en afgørende betydning for krisehåndteringen.

Den tillid, som vi ledere og myndigheder har vist befolkningen, og som befolkningen har vist os, er fundamentet for, hvordan vi kan håndtere en krise.

Er der tillid mellem myndighederne og borgere, så kan man nå langt. Men hvis tilliden ikke er til stede, så er det svært at bekæmpe en krise eller pandemi.

Som jeg tidligere har sagt: Lav samfundstillid er krisehåndteringens værste fjende, mens høj samfundstillid er samarbejdets bedste ven.

Ser vi ud i Europa i dag, så må vi desværre konstatere, at denne tillid er under pres. Borgere og politikere er ikke på linje længere. Det er meget alvorligt.

Denne tillid må genskabes, hvis vi effektivt skal bekæmpe denne pandemi.

Vi ved alle, at en vis forståelse for forholdet mellem politikere og befolkningen er en grundlæggende omstændighed.

En omstændighed, som gør et samfund bedre rustet til at forebygge, bekæmpe og afhjælpe en krise.

Her taler jeg ikke kun om en pandemi, men også om andre udfordringer. For eksempel de udfordringer, som er forårsaget af klimaændringer.

Vi må være forberedt på alle muligheder.

Vi er nødt til at identificere potentielle trusler og udfordringer. Vi må lægge større vægt på forsyningssikkerhed og bedre udveksling af information.

Nordisk Råds Strategi for Samfundssikkerhed har peget på flere områder, hvor vi bør styrke vores samarbejde og være bedre forberedt.

Og de Nordiske regeringsledere har taget budskabet til sig.

Derfor er man blandt andet gået i gang med at kortlægge vores beredskab og forsyningssikkerhed med henblik på mere samarbejde og stærkere strukturer.

Men vi har desværre også oplevet, at pandemien har udfordret os på flere af disse punkter.

Pandemien, må ikke komme i vejen for det ellers så gode samarbejde, som vi har i Norden.

Når vi i Nordisk Ministerråd siger, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030, så er det fordi vi mener det.

Det er netop derfor, at konferencen i dag er så vigtig.

Så vi kan lære og blive klogere. Tilpasse og udvikle.

***

Der er ingen tvivl om, at det er lykkedes for de færøske arrangører at skabe gode og interessante rammer om denne begivenhed, med de forskellige indslag og oplæg.

Vi ser frem til at høre og debattere den helt nye strategiske gennemlysning af Nordisk Civil Kriseberedskab.

Selv om nogle af de tolv rekommandationer kan synes gennemgribende, så er det yderst vigtigt, at vi får taget fat i udfordringerne.

Vi må være på forkant med de fremtidige kriser og udfordringer, som kan tænkes at opstå.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at påpege, at vi ikke kun skal fokusere på vores enkelte lande, men have fokus på Norden.

Min personlige erfaring fra koronahåndteringen er, at det kan vi blive meget bedre til.

Sammen står vi meget stærkere. Sammen er vi bedre i stand til at vinde over fremtidige kriser og udfordringer.

Vi regeringsledere ved, at I samarbejdsministre kommer til at diskutere, behandle og konkludere i vores fælles interesse.

At I kommer med anbefalinger til, hvordan vi bedst ruster os til kommende kriser.

Jeg forventer, at konferencen i dag bliver et lærerigt og godt startskud. Så vi kan klarlægge udfordringerne og få sat debatten om rekommandationerne i gang.

***

I sommers tænkte jeg: nu kunne vi måske se en begyndelse til slutningen af koronapandemien.

Men de sidste par måneder har desværre vist, at der endnu er lang vej til mål. Meget tyder på, at vi skal vænne os til at leve med korona en rum tid endnu.

Derfor har vi behov for at komme med løsninger. Løsninger, som i størst muligt omfang er fælles nordiske.

Løsninger, som gør, at vi i Norden kan fortsætte vores gode samarbejde på nye og betydningsfulde områder.

Det skylder vi hinanden. Og vores borgere har store forventninger til, at vi er i stand til at give det nordiske samarbejde større og fornyet styrke.

De udfordringer, som vi i Norden står overfor, er store.

Men vi har i det nordiske samarbejde et fantastisk værktøj til at finde de rigtige løsninger.

Derfor er det vigtigt, at vi bakker op om systemet, at vi støtter vores samarbejdsministre, og at vi bruger det ansvar og tillid, som vi har fået til at udføre de Nordiske visioner og planer.

***

Til slut vil jeg ønske jer alle en god og udbytterig konference.

Jeg håber, at vi i dag kan lære af hinanden, så vi i fremtiden står stærkere sammen.

Tak!