Jóanis Albert Nielsen
Det kom jo ikke helt bag på mig at økonomien ikke var i den bedste stand i HSF.
Derfor havde jeg jo med mine krav også, mere eller mindre, indstilllet mig på, at det godt kunne være at jeg ikke kunne fortsætte i min nuværende funktion i HSF, også selv om jeg havde fået nogle henstillinger om at fortsætte frem til Generalforsamlingen, hvilket jeg så gjorde!
Jeg kan forstå at man har besluttet at fortsætte med landsholdsarbejdet. Fint, men det efterlader nogle helt klare problemer, som jeg vil kommentere på!
1. Den færøske turnering, både på senior- og ungdomsplan udvikler ikke landsholdsspillere! Alle turneringsrækker er simpelthen ikke udviklende nok. Både spilkvaliteten og jævnbyrdigheden er af en kvalitet der ikke udvikler. Både det taktiske og tekniske niveau er ikke i nærheden af at give spillerne de udfordringer der skal til!
2. Flere klubber arbejder ikke godt nok med den fysiske træning.
3. Håndbold er ikke en helårssport på Færøerne. Det går ud over fysikken og den tekniske kapacitet. Jeg oplever at der simpelthen er spillere, som ikke rører en håndbold i længere perioder eller for få gange om ugen. Specielt sommeren er et stort problem.
4. Jeg er vidende om at der simpelthen er klubber på højeste niveau, som ganske enkelt ikke træner styrketræning. Utroligt, men med til at understrege problemstillingen.
5. Træningsindhold i klubberne er for meget baseret på kollektivt indhold, fremfor for at træne spillerne individuelt!
Visioner og mål.
Da jeg begyndte heroppe satte vi forskellige initiativer i gang.
1. Vi startede talenttræningen, som skulle tilbydes fra U 12 af begge køn og opefter!
2. Vi begyndte på national styrketræningstilbud, som skulle foregå rundt på Færøerne!
3. En målmandsskole skulle være det næste og meget vigtige projekt!
4. Vi påbegyndte landsholdsaktiviteter på U 14 og opefter.
Alt dette skulle hænge sammen!
Hvorfor?
Vi var nød til at skabe nogle træningsmiljøer, som skulle gøre spillerne dedikerede til at fortsætte med at spillerne lyst og ambitioner om at fortsætte med at spille håndbold selvom de på et eller andet skulle foretage et valg mellem håndbold eller en anden idrætsgren. Dette ud fra tesen om, at skal man blive god til at spille håndbold og ikke bare allround, må man foretage en prioritering, om hvad man ville med sin sport!
Talenttræningen er et forum hvor vi både udfordrer og skaber nysgerrighed mentalt, samt viser dem nogle andre redskaber af individuelt karakter, som er nødvendige for at kunne begå sig på et højere niveau.
Vi har hele tiden lagt op til spillerne at for at blive landsholdsspillere skal man erhverve sig disse kvaliteter.
Med andre ord, en god landsholdsspiller har været igennem en god skoling ved talenttræningen og forhåbentlig også i klubberne.
Derfor ingen landsholdshåndbold uden talenttræning og omvendt heller ingen talenttræning uden landsholdshåndbold. Vi ville hele tiden bevidstgøre spillerne om at den mulighed lå lige for enden af tunnelen!
En anden ting er at trænerne heroppe er ved at blive bedre og mere udviklingsorienterede og det er godt, men hold da op hvor har der været få ungdomstrænere fra klubberne ude og overvære talenttræningerne!
Jeg håber at folkene HSF er klar over at det ene ikke kan fungere uden det andet!
Flemming Oliver
Vinarliga broyt tínar kennifíla - og privatlívsstillingar fyri at síggja hetta innihald