Jóanis Albert Nielsen
Á Norðurlandaráðsfundinum í Stockholm í dag setti Høgni Hoydal á dagsskránna, at hvør einstakur føroyingur hevði havt nógv betri rættindi, tá ið flutt verður millum lond, um Føroyar vóru sjálvstøðugar og javnsettar sum limur í øllum norðurlendskum avtalum.
Og føroyingar høvdu eisini havt betri rættindi, tá ið flutt verður millum Føroyar og Danmark.
Tí meðan arbeitt verður fyri at taka burtur forðingar hjá einstaklingum og vinnulívi at virka í Norðurlondum, so eru rættindini hjá føroyingum verri enn hjá øðrum norðurlendingum á fleiri økjum.
Til dømis kann ein føroyingur í dag ikki varðveita sína fyritíðarpensjón, um flutt verður til Danmarkar. Heldur ikki ber til at flyta rættindini til arbeiðsloysisskipan og annað.
Men tað ber til hjá øðrum norðurlendingum. Og orsøkin er, at Føroyar ikki eru sjálvstøðugt land og ikki kunnu gerast sjálvstøðugur partur av norðurlendskum avtalum. Hini Norðurlondini hava avtalur, ið geva sínum borgarum javnsett rættindi hvør hjá øðrum.
Tí spurdi Høgni Hoydal í dag danska norðurlandaráðharran, um hann ikki tók undir við, at tað var munandi betri fyri rættindini, um Føroyar gjørdust sjálvstøðugur partur í øllum norðurlendskum samstarvi og avtalum.
Partur av orðaskiftinum er endurgivið niðanfyri:
Høgni Hoydal(Tjóðveldi (T)
Dette spørgsmål er til den danske samarbejdsminister, Carsten Hansen, og det handler faktisk om grænsehindringer imellem Færøerne og Grønland i forhold til de nordiske aftaler. For ud over alle de grænsehindringer, som vi oplever blandt de nordiske lande, så har Færøerne og Grønland det specielle, at vi jo ikke er selvstændige aftaleparter i de nordiske konventioner. Og det vil sige, at når færinger eller grønlændere f.eks. skal flytte til Danmark med deres pension, så har de ikke mulighed for at flytte deres pension med, f.eks. på førtidspensionsområdet.
Så mit spørgsmål til Carsten Hansen er ganske enkelt, om det ikke ville være langt lettere for denne del af grænsehindringsområdet, hvis Færøerne og Grønland bare var selvstændige medlemmer ved alle nordiske aftaler og vi også fik en løsning på de grænsehindringsproblemer, som opstår, når EU-reglerne specielt rammer Færøerne og Grønland. Altså, ville det ikke være langt lettere bare at gøre Færøerne og Grønland til selvstændige aftaleparter i de nordiske aftaler? Så ville vi være bedre stillet, end vi er i dag, i forhold til Danmark.
Tak til Høgni Hoydal for spørgsmålet. Må jeg ikke sige, at der jo er et rigsfællesskab, og det er ikke sikkert, vi ser fuldstændig ens på den model, når nu spørgeren er republikaner på Færøerne. Men må jeg ikke sige, at jeg synes, at forholdet omkring Arjeplogaftalen viser, at der her er store fordele for de nordiske lande ved at ophæve aftalen. Men ved at både Færøerne og Grønland og andre står uden for EU, giver det nogle nye udfordringer, og derfor er aftalen nu også sat på standby, til vi har fundet en løsning for Grønland og Færøerne.
Hvad angår de ulemper, der er ved det ??? og det har vi jo snakket om tidligere ??? mener jeg jo, at vi fremadrettet, når vi laver den slags aftaler, skal sikre, at også vores selvstyrende områder er med i den fælles vurdering. For det her er et godt eksempel på, at man fjerner en lang række grænsehindringer, men så giver det nogle nye udfordringer. Sådan er det, når nogle er uden for EU og nogle er inden for. Men jeg synes, det er afgørende vigtigt, og jeg ved også, det har været drøftet på mødet med statsministrene i går, at vi også har de selvstyrende områder med i den vurdering, før vi træffer den endelige beslutning.
Med hensyn til de øvrige ting, som ligger inden for rigsfællesskabet, vil jeg vældig gerne arbejde videre med det. Det er selvfølgelig sådan, at de ligger på de enkelte ministerrådsområder, men jeg kan da oplyse til Høgni Hoydal, at jeg har vendt den her problemstilling med den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ??? der er jo lige blevet skiftet beskæftigelsesminister i Danmark fra Mette Frederiksen til Henrik Dam Kristensen.
Så vil jeg sige, at det jo er af stor betydning, at vi sikrer mobiliteten, og det sagde lagmanden for Færøerne også i går, og man har haft vældig glæde af det. Derfor skal vi jo følge op på vedtagelsen af det beslutningsforslag, beslutningsforslag nr. B 34, som blev vedtaget i Folketinget i forrige samling, og vi kigger på det i Danmark i øjeblikket. Vi har taget initiativ til en høring og bedt myndighederne i både Danmark, Grønland og Færøerne om at identificere, hvad der er af grænsehindringer og mobilitetshindringer inden for rigsfællesskabet. Og jeg kan oplyse, at når vi ikke er færdige, er det, fordi vi mangler høringssvar fra både Grønland og Færøerne. Jeg håber, vi får dem hurtigt, så vi kan komme videre med arbejdet.
Vinarliga broyt tínar kennifíla - og privatlívsstillingar fyri at síggja hetta innihald