Rætturin til at gera av egna framtíð

Politikkur05-10-2017 - 23:16 - Jóanis Albert Nielsen

“Rætturin til at gera av egna framtíð er ikki sjálvsagdur í Evropa, vísir harðrenda atferðin hjá Spania ímóti

katalanska fólkinum. Avgerandi er at fáa staðfest bæði tann interna og eksterna sjálvsavgerðarrættin hjá

Føroya fólki í stjórnarskipanini”, segði Magni Arge á fólkatingi í dag

Folketingets nestor – Bertel Haarder – åbnede i tirsdags folketingsåret med ordene: “Folkestyre og

frihed” er ikke nogen selvfølge, og derfor er åbningen af folketingsåret en festdag!”

Statsministeren konstaterede senere i sin åbningstale, at frihed og lighed er fælles europæiske

værdier.

Disse udsagn stod i skærende kontrast til mine oplevelser i Catalonien i søndags. Oplevelser som

brændte sig dybt ind i min sjæl og sind.

Den folkelige og fredelige samling omkring valgstederne allerede dagen før valget gjorde et stort

indtryk. Den var hverken populistisk eller sekterisk, men den gav derimod indtryk af et dybfølt

ønske om at få lov til på demokratisk vis at give udtryk for folkets holdning til Cataloniens ret til

selvbestemmelse – retten til at stemme og retten til at bestemme.

Catalanerne vidste, at regeringen i Madrid havde sendt titusinde politfolk fra Guardia Civil til

Catalonien for at forhindre valget. Alligevel samledes de omkring valgstederne. For de ville høres,

og de ville stemme. “Votarem” – vi vil stemme - var slagordet.

Bankede løs med knipler

Catalanerne opførte sig med værdighed og forsvarede deres demokratisek ret med den blotte

personlige tilstedeværelse, ord og stemmesedler.

Kontrasten var derfor enorm, da sortklædte, bevæbnede politifolk bag skjolde og skjulte ansigter

marcherede ind på valgstederne i militære formationer og uden advarsel gik løs på alle, som stod

imellem dem og stemmeurnerne.

Brutalt huggede de knipler ned på unge og gamle mænd, slæbte unge kvinder efter hårene, sloges

med bedstemødre og sparkede og trampede på forsvarsløse borgere, før de røvede

stemmesedlerne og lukkede valgstederne.

Jeg var selv til stede i Sant Joan de Villatorada, hvor Guardia Civil slog en mand i halvfjerdserne til

blods. Han stod i køen tæt ved indgangen til valgstedet og ville bare bruge sin demokratiske ret til

at stemme. Det kom han ikke til den søndag i Sant Joan de Villatorada.

Jeg undres over catalanernes selvbeherskelse. De gik ikke til modangreb. Sloges ikke. Prøvede blot

med ord og deres forsvarsløse kroppe at lægge sig imellem de angribende politistyrker og

stemmesedlerne.

Henved nihundrede mennesker blev skadet, firehundrede valgsteder lukket og et ukendt antal

stemmer berøvet.

Samme aften takkede den spanske regeringsleder, Rajoy, politistyrkerne for deres eksemplariske

indsats, og kongen formåede ikke at mane til besindighed og dialog og samle nationen.

Jeg forstår ikke, at vestlige demokratiske lande med EU i spidsen har været så tavse om denne

brutale berøvelse af frihed.

Jeg er godt klar over, at der findes flere synspunkter og nuancer på konflikten i Katalonien, men

de vestlige demokratier, som gerne forholder sig til selvbestemmelse, demokrati og

menneskerettigheder andre steder på kloden, må også forholde sig til brud på grundlæggende

demokratiske rettigheder blandt sine nærmeste alliancepartnere.

En bøn fra Catalonien

Da statsministeren i sin tale udtrykte stolthed over, at Danmark kæmper for verdens kvinder, kom

jeg til at tænke på en af de mange opfordringer jeg har fået fra Catalonien.

Gloria, fra Barcelona, skrev:

“Jeg er ikke politiker, journalist eller advokat. Bare en ganske almindelig kvinde, mor, hustru og

datter, som elsker mit land og respekterer andre lande og politiske holdninger, så længe de bygger

på en demokratisk og humanitær idé.

I Madrid ser man på Catalonien som en del af Spanien – at vi alle hører til ét land – som brødre og

søstre. Men siden i søndags har jeg spurgt mig selv: Ville en bror nogensinde behandle sine

søskende som det spanske politi behandlede de catalanske borgere som kun ønskede at vælge?

Jeg beder dig bare om at fortælle hvad du oplevede, og opfordre regeringer, myndigheder og

organisationer til at fordømme den spanske stats overgreb. Please HELP US!”, slutter hun.

Herved sender jeg hendes opfordring videre til regeringen og folketinget.

Det er kun to år siden det danske folketing udtalte at ”spørgsmålet om Cataloniens uafhængighed

er et anliggende for fredelig og demokratisk dialog mellem Catalonien og den spanske regering i

Madrid.”

Jeg håber nuværende folketing er modigt nok til at fordømme brutal vold mod borgere, som

ønsker indflydelse på egen fremtid gennem demokratiske folkeafstemninger, og at regeringen vil

gøre en aktiv indsats for at få en mægling i gang - til fordel for en fredelig og demokratisk dialog

mellem parterne.

Den færøske forfatning og selvbestemmelse

Der findes forskellige måder at gribe en fornuftig og respektfuld proces an på. Folkeafstemningen i

Skotland var et godt eksempel. Og jeg har også tillid til, at vores egen tilgang til en folkeafstemning

om en færøsk forfatning vil tjene som et godt eksempel for andre.

Forslaget til forfatningen blev fremstillet i lagtinget forleden og skal behandles i løbet af efteråret.

Når lagtinget har fattet en beslutning skal den sendes ud til folkeafstemning, som afholdes seks

måneder senere, så forfatningsforslaget kan blive genstand for en folkelig debat.

Forslaget er et identitetsdokument, som forholder sig til Færøerne som nation og færingerne som

folk. Det indeholder bestemmelser om borgernes rettigheder og pligter, om det mandat, som

borgerne giver de folkevalgte, og hvordan vi organiserer vores demokratiske institutioner.

I forfatningen fastslås det også, at det færøske folk har den højeste myndighed og skal spørges,

hvis Færøerne skal afgive rettigheder ved indtræden i fællesskaber eller ønsker at udtræde af for

eksempel Kongeriget og etablere en selvstændig stat.

Således vil vi hævde både den interne og den eksterne selvbestemmelsesret. Forfatningen

indeholder ikke nogen køreplan for selvstændighed, men bestemmelser om hvilket mandat der

skal søges hos de færøske vælgere for at gennemføre en sådan beslutning.

Møder en global udfordring

Forfatningen handler ikke kun om selvfølelse og national stolthed. Den er også et naturligt led i

udviklingen af det færøske samfund, som har udviklet en stærk autonomi baseret på kulturelle

værdier, solid eksportorienteret økonomi, overtagelse af myndighedsområder, udvikling af

kompetencer og god infrastruktur.

Den færøske velfærd finansieres stort set med egne midler, og blokstøtten fra Danmark udgør

mindre end 8% af de offentlige indtægter.

Færøsk lakseopdræt har ry for at levere verdens bedste laks og er blandt verdens fem største

lakseproducenter.

Færøerne hører til blandt Large Ocean States, fordi vores havområde er stort: Samlet set er vi

blandt verdens 25 største fiskerinationer - men målt per capita ligger vi i top tre.

Globaliseringen har flyttet gevaldigt om på konkurrencebetingelserne for stort set alle industrier

og alle lande. Det gælder både Danmark og Færøerne.

Vi konkurrerer på livet løs hver dag, hver time og hvert minut om købernes gunst i Asien, Amerika,

Europa – ja over hele verden. Og vi forhandler løbende om adgang til ressourcer og markeder.

Det kræver talent, kondition og kampånd for at holde mig til sportsterminologi og en erkendelse

af, at vi kun kan klare konkurrencen, hvis vi er blandt de allerbedste. Der er ikke plads til seriehold

i den globale konkurrence.

Vi må og skal derfor indrette os i forhold til de udfordringer vi møder i dag og i morgen, så vi

fortsat kan udvikle og fastholde den færøske velfærd.

Større selvstændighed og mindre støtte

Statsministeren sagde, at EU er den helt afgørende platform til at varetage danske interesser i

verden. Det har jeg respekt for, men EU og Færøerne har ikke altid de samme interesser. Netop

derfor kan der opstå interessekonflikter mellem Danmark og Færøerne, som vi så det i

makrelstriden.

Desværre ser jeg også konturerne af en ny konflikt under opsejling, fordi EU vil udvide den

internationale hvalfangstskommissions mandat til også at omfatte småhvaler. Det må ikke ske,

fordi IWC styres af en dyreværnslobby. Vi har et udmærket samarbejde i NAMMCO, som løbende

følger med, om fangsten af småhvaler er bæredygtig.

Tiden har længe været moden til at revurdere kompetencefordelinger mellem Færøerne og

Danmark, så vi kan koncentrere os om udvikling af et robust samfund hellere end at bruge

energien på spidsfindige statsretlige diskussioner, som har afsæt i en fjern dansk fortid.

Det vi har brug for en tidssvarende og fremtidsorienteret samarbejdsmodel mellem Færøerne og

Danmark, som giver os en stor portion udenrigs- og handelspolitisk bevægelsesfrihed.

Med større suveræne kompetencer står Færøerne stærkere rustet til fremtidens udfordringer. At

det så koster en afvikling af blokstøtten over tid og de to folketingspladser er en overkommelig

pris for en ’free association ’-model.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg er taknemlig for, at vi kan diskutere disse forhold på demokratisk

vis, og at regeringen har forholdt sig konstruktivt til det færøske forfatningsforslag.

magni